HDR's historie

Hedensted og Omegns Rideklub, blev grundlagt i 1977, men havde med sine trange stalde og en lille ridehal midt i 00'erne brug for nye faciliteter at boltre sig på, for at klubben kunne udvikles.
Det blev der mulighed for i 2006, hvor vi fik bygget et helt nyt ridecenter med moderne og lækre faciliteter og plads til 65 opstaldede heste og to ridehaller, der ligger under en kilometer fra den gamle rideskole.
Det har betydet, at Hedensted og Omegns Rideklub i dag har et voksende antal medlemmer, fyldte stalde og en helt booket elevskole med lang venteliste, og samtidig møder en stor ros for de mange stævner og arrangementer, som afholdes henover hele året.

Der har igennem årene været afholdt utallige stævner, både i dressur og spring, men der har også været afhold diverse kurser og arrangementer for hele landet. Et samlingspunkt for hele landets hesteinteresserede. Klubben har arbejdet hårdt for at nå dertil, hvor vi er i dag. Det har kun kunne lade sig gøre, grundet den store tilslutning af vores frivillige kræfter. En stor tak skal det lyde til dem gennem årene. Dermed har vi opnået en klub med stort arrangement fra vores medlemmer, som har plads til alle, uanset niveau.

I alle årene har vi i HDR, gået utrolig meget op i hestevelfærden, og vi har derfor klare regler for, hvor meget vores kære elevheste må benyttes i elevundervisningen. De må nemlig maksimalt kun gå 2 x 45 minutter om dagen, så vi er sikre på, at de har det godt. De bliver jævnligt tilset af dyrlæge og massør, for at give dem den bedste pleje. De har desuden også to ugenlige fridage.

Vores sponsorer